Den evige vinter hersker Over skovens tinder Sneen har grene knaekket Og kaos er under høje Kvist og nål er brudt Men intet er forandret Søens vand er frosset Bjørn og ulv sulter
Ulvene samler sig snart I samstemmende flokke Hylene løfter sig højt Over knejsende bjerge Over isen skøjter vinden I sin dødedans Sneens isskulpturer; røde af blod
Meningsløsheden har bredt sine vinger Straekker sit favntag så vidt og bredt Blegnet er solen, så svag I den sortnende himmel Sneen er vinterens trone så hvid